Lydoptagelser

Igennem længere tid har Løjt Lokalhistoriske Forening været i besiddelse af en række lydbånd indeholdende div. interviews med forskellige lokale personer.

En nylig gennemgang af båndene viste desværre, at de var af en så dårlig kvalitet, at vi ikke ville offentliggøre dem her på hjemmesiden.

Lidt faglig dygtighed og det rette værktøj har dog i kombination medført, at båndene er blevet digitaliseret og er i en kvalitet, der retfærdiggør en offentliggørelse her på siden.

Lydfilerne vil blive lagt her på denne side med et nyt interview ca. en gang i måneden.


Sophie Berg – født Paulsen (1904 – 2001) var telefoncentralbestyrer og boede Løjt Nørregade 50. I interviewet fortæller hun, hvad hun har indsendt til Nationalmuseet om naboen ”Toftegård”, Løjt Nørregade 52. Hun var medstifter af vores forening.

Paul Paulsen (1896 - 1983) fortæller om sin deltagelse i 1. verdenskrig som tysk infanterist og sit krigsfangenskab i Skotland. Efter at være vendt hjem fra fangenskab blev han landmand og boede på Bodumvej 121 og senere Gl. Bodumvej 1.