REFERAT AF Løjt Lokalhistoriske Forenings generalforsamling 2025.


Generalforsamlingen blev afholdt den 09.4.2025 kl. 19 i Forsamlingshuset.

Formand Sønnich Sønnichsen bød velkommen til ca. 30 fremmødte og præsenterede bestyrelsen. Herefter gik man over til generalforsamlingen iflg. dagsorden:

    1. Valg af dirigent. Jørgen Hoeck blev foreslået og valgt.

    2. Valg af 2 stemmetællere blev udsat for at se, om det blev nødvendigt.

    3. Formandens beretning:

    2024 blev igen et meget aktivt år. På Rundemølle havde vi 17 fremvisninger og ca. 400 betalende gæster. Omfattende markedsføring på bl.a. Facebook betød at søndagsåbningen i juli blev en stor succes med 140 betalende gæster.

    I 2024 fik vi også mere samarbejde med forskellige foreninger i Løjt.

    Løjt Pedellerne hjalp igen med forårsrengøring og vinter nedlukning. Vi deltog i arrangement for nye borger i Løjt og Senior Messen i Løjt Hallen om mulige aktiviteter i Løjt.

    Mindehøjtidelighed i august ved mindestenen på Barsøvej med bl.a. deltagelse af ambassadøren fra Australien. 

    Løjt Fællesblad. Bidraget med et par artikler.

    Blevet tilbudt lokale fra maj 2025 på Løjt Forsamlingshus til vores arkiv og mødelokale. Noget vi har “drømt” om i mange år. Vi prøver at finde fond eller sponsor til at give tilskud til huslejen. Men desværre ikke lykkedes indtil nu. Uden økonomisk hjælp vil det ellers tære for meget på vores egenkapital. 

    Vi fik nogle forslag til alternative mødelokaler.

    Fra Aabenraa Kommune fik vi en opfordring til at foreslå gadenavne til det nye byggeområde ved Vennelyst.

    Medlemsdag i september. Godt besøgt og stor tilmelding til bustur med Lotte rundt på Løjt Land, hvor Peter Petersen bidrog med sin store viden om Løjt. 

    Modelskibene og montrerne fik større omgang og rengjort.

    Indkomne effekter blev sorteret og registreret.

    Nyt på hjemmesiden: Flere artikler. Lydbånd med fortællinger om Løjt. Tekster til sange om Løjt.

    I 2025 har vi planlagt at få forskønnet RM. Bl.a. malerarbejde i skomagerværk-stedet og Barsø telefoncentralen. På grund af vandskade i kælderen har vi planlagt at stensamlingen skal have en større gennemgang.

    El og nye radiatorer. Vi har indhentet tilbud på mere tidssvarende radiatorer. Til dette søger vi fondsmidler.

    4. Kassereren aflagde regnskab for 2024.

    Der er registreret 95 medlemmer og 4 æresmedlemmer.

    Efter uddybning af et par poster samt et par spørgsmål, blev det negative resultat på kr. 1.821,79 godkendt af generalforsamlingen.

    Pga. vanskeligheder med at finde en passende ”afskrivnings formel”, har bestyrelsen år tilbage valgt at holde bogregnskabet ude af årsregnskabet. Værdien af bøger udgør nu kr. 22.000

    Kassereren vil undersøge mulighed for Mobilpay

    5. Kontingent. Bestyrelsen forslag om en ændring fra 2026 til kr. 150,- blev godkendt.

    6. Forslag. Der var ikke indsendt nogle forslag.

    7. På valg var følgende: Jürgen Berg, Peter Jørgensen og Linda O. Nissen for en 2-årig periode. Alle var villige til at fortsætte og blev genvalgt.

    Valg af suppleanter. Her blev Henrik Petersen (1. suppleant) og Helga Hansen (2. suppleant) valgt for yderligere1 år.

    Valg af revisor for 2 år. På valg var Børge Lund, som modtog genvalg

    8. Eventuelt.

    Opfordring til at sponsere ”udstyr” til vores nye lokaler og ønske om nye frivillige guider til rundvisninger på Rundemølle.

    Mindesten: Stenen på Barsøvej og området har fået en større renovering. Vejstenen i Lerskovplantage vender forkert.

    Ros til vores hjemmeside.

     

    Formanden afsluttede herefter generalforsamlingen og der blev serveret kaffe samt boller. Efterfølgende blev der vist en video om Knappen.