Igennem længere tid har Løjt Lokalhistoriske Forening været i besiddelse af en række lydbånd indeholdende div. interviews med forskellige lokale personer.
En nylig gennemgang af båndene viste desværre, at de var af en så dårlig kvalitet, at vi ikke ville offentliggøre dem her på hjemmesiden.
Lidt faglig dygtighed og det rette værktøj har dog i kombination medført, at båndene er blevet digitaliseret og er i en kvalitet, der retfærdiggør en offentliggørelse her på siden.
Lydfilerne vil blive lagt her på denne side med et nyt interview ca. en gang i måneden.
Lydfilerne tilhører Løjt Lokalhistoriske Forening og er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.
Sophie Berg – født Paulsen (1904 – 2001) var telefoncentralbestyrer og boede Løjt Nørregade 50. I interviewet fortæller hun, hvad hun har indsendt til Nationalmuseet om naboen ”Toftegård”, Løjt Nørregade 52. Hun var medstifter af vores forening.
Paul Paulsen (1896 - 1983) fortæller om sin deltagelse i 1. verdenskrig som tysk infanterist og sit krigsfangenskab i Skotland. Efter at være vendt hjem fra fangenskab blev han landmand og boede på Bodumvej 121 og senere Gl. Bodumvej 1. |
Julius Berg (1902 – 1990) Julius Berg fra Bruunsgaard fortæller om sin tid og om slægten på Bruunsgaard. |
Gustave Byriel (1895 – 1982) fortæller om sit liv i Løjt. Gustave boede Løjt Nørregade 27. |
Adelheit Zoega Møller (1899 – 1989). ”Adda” fortæller om gamle dage i Løjt. Hun boede Løjt Nørregade 11. |
Mathæus Ottsen fortæller om sin tid i Løjt. Han kom i lære på Løjt Mejeri og blev indkaldt til tysk krigstjeneste og overtog hjemmet ”Bøgsig” på Barsøvej efter hjemkomsten. |
Helene Jessen var gift med Jens Jessen og boede Løjt Storegade 34. Hun fortæller om sin skolegang og sit liv i Løjt. |
Peter Jepsen (1892 – 1983) fortæller om sit liv og virke i Løjt Kirkeby. Han havde ejendommen på hjørnet af Nørbyvej og Rundemøllevej (Rundemøllevej 1A). |