Løjt Lokalhistoriske Forening

llflogo edited1

Udstillinger

MØLLEBYGNINGEN

Stueetagen
Der er to stuer med møbler og andet inventar især fra kaptajnsgårdene på Løjt Land og det meste ejes af skibsreder Jebsen. Udover dagligstue og spisestuemøbler udstilles bl.a. et mekanisk klaver, en hulpladespiller med møntindkast (forløber for jukebox'en), en gammel skibsværdiboks samt fotos, plakater og malerier. Endvidere kan nævnes et landkort, der viser hvor ” Die Kleinbahn” kørte.

Foreningens fotoarkiv omfatter billeder af gårde, huse, veje osv. såvel som personer fra Løjt Land. Billederne er så vidt muligt indordnet efter gadenavne og andre stednavne. Foreningen er i gang med en større digitalisering af hele fotomaterialet, som så løbende vil blive lagt ind på vores hjemmesiden.  .

 Kaptajnsstue

 

1 sal
En stor samling af tøj (fra inderst til yderst) og linned. Grundstammen i denne samling kommer fra den kendte kaptajnsslægt Berg, hvilket også fremgår af de smukke monogrammer på mange af delene, samt suppleret af talrige donationer til Løjt Lokalhistoriske Forening. Som noget unikt for vores museum, har vi desuden en samling af noget så usædvanligt som arbejdstøj. Udstillingen omfatter også effekter, der illustrerer livet på Løjt Land, bl.a. flere barnevogne, og legetøj. Se også den smukke ”Fredensborg-dug”, postordrekataloger fra 'tysk tid' og meget andet.

Kælderen

Skibsreder Jebsen har i sin tid doneret købmand, gæstgiver og lokalhistoriker Brinks store oldsagssamling, der tidligere udgjorde 'Barsmark Museum', til foreningen. Jebsen har desuden sponseret opstillingen, der bl.a. omfatter den meget informative frise, der fortæller om Løjt Lands siden stenalderen.

LADEBYGNINGEN

Stokværk

Stueetagen.

Samlingen af landbrugsredskaber og -effekter er grundlagt af foreningens mangeårige medlem Petrea Schmidt, Løjt lokalhistoriske Forening. Den udvides løbende med indkomne gaver og udlån.

Se også Barsmark frivillige Brandværns gamle hestetrukne sprøjte. 
En model af en gammeldags karrusel,
Rødekro sognekommunes pengeskab,
Den aabenraaske fotograf Ludwig von Münchows gamle Mercedes m.m.

1. sal

Løjt Lokalhistoriske forening modtog i 1999 en uvurderlig gave fra Peter Jensen i Blans. Hans livsværk var en flot samling på 50 modelskibe, der fortæller om skibsbygning af sejlskibe gennem 5000 år. Samlingen indeholder bl.a. skibsmodeller af Calcutta og Cimber. Peter Jensen har brugt mere end 1000 arbejdstimer på bygningen af hvert af de to skibe. Endvidere ses en model af det skibsværft, der i 1800-tallet blev af opført af skibsreder Jørgen Bruhn på det nærliggende Kalvø.

Loft etagen

Skibsreder Hans M. Jebsen købte i 1997 en gammel købmandsforretning fra Sønderborg, og den står nu som den så ud i 1940-erne. Købmand Jacob Nielsen drev her forretning frem til 1982, til sidst som specialforretning med te og kaffe.

 thumb Jacob Nielsens købm.gaard.png

Her udstilles også Barsøs gamle telefoncentral, som øboerne fik efter kongebesøget i 1921, som tak for deres indsats for danskheden i grænselandet.

I lokalet findes en del gamle trætøjsruller, en stor væv og mange andre ting, man har brugt rundt på de gamle gårde.

Desuden ses et gammelt træskomagerværksted som stammer fra Aabenraa.

­