Løjt Lokalhistoriske Forening

llflogo edited1

LØJT LOKALHISTORISKE FORENING, SEPTEMBER 2018
NYHEDSBREV nr 2

SIDEN SIDST:
Nyt æresmedlem:
Vort mangeårige medlem, bestyrelsesmedlem og ”gamle redaktør” Karl Lildholdt, blev 1. juni 2018 udnævnt til foreningens æresmedlem. Foreningen har således to æresmedlemmer, Jakob Holdt og Karl Lildholdt.
Generalforsamlingen 2018 pålagde bestyrelsen at afklare de økonomiske mellemværender for bogsalg med henholdsvis boghandler og museum. Dette arbejde er nu afsluttet.
Det Gamle Løjt udkommer som forudset ikke i 2018 på grund af manglende tidsmæssige ressourcer og derfor vil bestyrelsens mindeord over afdøde formand Erling Madsen først komme på tryk i Det Gamle Løjt, der udkommer i 2019
Også vores forening er underkastet krav om udfærdigelse af en persondatapolitik og på bestyrelsesmøde den 23. august 2018 er følgende ordlyd enstemmigt vedtaget:
• Data vedrørende medlemmer opbevares af foreningens kasserer, der er dataansvarlig for dem. Data omfatter medlemmernes for- og efternavn, adresse og evt. email-adresse. Formålet med opbevaring af disse data er at kunne udsende kontingentopkrævninger, nyhedsbreve og anden information. Persondata udleveres ikke til trediemand og slettes ved medlemmets udtræden af foreningen.
• På foreningens hjemmeside, for hvilken webmaster er dataansvarlig, offentliggøres oplysninger om de generalforsamlingsvalgte. Disse oplysninger slettes ved udtræden af bestyrelse eller andet tillidshverv. Fremtidige referater, der offentliggøres på hjemmesiden, vil indeholde navne på bestyrelsesmedlemmer og andre i tillidshverv, mens andre fremtræder i anonymiseret form, med mindre der er en særlig grund til at nævne navn og under forudsætning af, at der foreligger skriftligt samtykke fra personen.

FORENINGENS VEDTÆGTER:
Som fortalt i første nyhedsbrev har bestyrelsen over sommeren arbejdet med ajourføring af foreningens vedtægter. På bestyrelsesmøde 23. august 2018 har bestyrelsen drøftet og vedtaget et forslag, der vil blive fremsendt til medlemmerne pr. mail eller post, så de kan forholde sig til forslaget, der vil blive fremlagt til afgørelse på generalforsamlingen i 2019. Der er ikke kommet indvendinger over for forslaget i nyhedsbrev 1 om, at generalforsamlinger afholdes i slutningen af marts eller begyndelsen af april 2019 og generalforsamlingen 2019 vil således ikke blive afholdt i februar, men senest den 15. april 2019. Flytningen af afholdelse af generalforsamling indgår i forslaget til nye vedtægter, ligesom man også her foreslår, at medlemmer af bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen mod de nuværende, vedtægtsbestemte 3 år.

GAMLE BILLEDER M.V.
Foreningen modtager fortsat gerne gamle billeder og arkivalier vedrørende Løjt Land.
RUNDEMØLLE og BEHOV FOR EKSTRA HÆNDER samt KOMMENDE MEDLEMSDAG:
Der arbejdes på alle fronter på Rundemølle, men der er fortsat behov for flere hænder, der vil hjælpe med lettere rengøring som støvsugning, aftørring af genstande eller børstning af dragter – SÅ HVIS DU HAR TID OG LYST: Kontakt formand Alf Madsen (tlf 746176733) eller Helga Hansen (tlf 30648611).
Rundemølle fremtræder for øjeblikket ikke helt, som bestyrelsen ønsker, men vi håber, at arbejdet er færdigt inden vinter. Når Rundemølle er klar til forevisning i 2019, har bestyrelsen vedtaget at indbyde medlemmer af foreningen i et lukket arrangement til et besøg på Rundemølle med rundvisning og en øl eller vand og en sandwich. Dette arrangement vil være en årligt tilbagevendende begivenhed, hvis der er stemning for det.

Med venlig hilsen fra
BESTYRELSEN FOR LØJT LOKALHISTORISKE FORENING
Alf Madsen
formand / Karen Harder Lildholdt ekretær"

1

­