Løjt Lokalhistoriske Forening

llflogo edited1

Løjt Lokalhistoriske Forening

NYHEDSBREV

nummer 8 december 2021

Kære medlemmer.

Dette brev er mere en jule- og nytårshilsen end et nyhedsbrev, for heller ikke i år har det været muligt at gennemføre alle de aktiviteter, som vi havde håbet på. Igen har Corona desværre betydet nedlukninger og restriktioner i samfundet.

Heldigvis kunne vi i sensommeren få ”åbnet” lidt op. I august måned fik vi endelig afholdt vores generalforsamling.

I september havde vi arrangeret en medlemsdag på Kalvø, hvor vejret heldigvis var med os. Vi fik en rundvisning på deres museum og øen. Vi afsluttede med kaffebord hos Moster N. En dejlig eftermiddag.

Til begge arrangementer var der dejlig opbakning med ca. 40 personer.

Ligeledes fik vi åbnet vores museum på Rundemølle. Vi var så heldige, at Løjt Pedellerne mødte talrigt op og hjalp med rengøringen. Sammen med bestyrelsen og frivillige blev Rundemølle igen præsentabel. Rengøringsdagen blev afsluttet med et mindre traktement.

I år blev det kun til få bestyrelsesmøder. Men vi har aftalt, at fremover vil vi forsøge at afholde to medlemsdage. Således har vi besluttet, at i de kommende år vil vi arrangere flere fotoaftener, hvor vi vil fremvise forskellige ”billedserier”. Kunne f.eks. være Løjts butikker gennem tiderne. Vi håber, at den første fotoaften kan blive realiseret først på året. Udover en sådan aften har vi flere andre ideer til udflugter, besøg mv.

I bestyrelsen har vi fået nedsat et bogudvalg, som skal beslutte, hvordan vi fremover vil udgive bøger, hæfter mv. - og ikke mindst hvor ofte.

Tak for jeres opbakning og bidrag til vores forening.

Vi sender alle medlemmer og venner af foreningen

et stort ønske om en god jul og et godt nytår 2022,

hvor vi forhåbentlig kan ses lidt oftere.

 

MANGE VENLIGE HILSNER

LØJT LOKALHISTORISKE FORENING

BESTYRELSE OG FRIVILLIGE

­