Løjt Lokalhistoriske Forening

llflogo edited1

En fortælling om Toft Larsen

 Alf Lund Madsen - formand for Løjt Lokalhistorisk Forening

 Denne Historie er blevet til, da Toft Larsen ofte sad i mit køkken og fortalte
sin livshistorie. Mange som Toft og lillebror Jul har oplevet, hvad det vil sige
at komme ud at tjene som barn. Der var nok fattigdom i Sønderjylland i
efterkrigstiderne, men der var også stor fattigdom i andre dele af landet.
Sønderjylland manglede unge mænd, for mange var faldet i krigen.
 
                                            Scan_20221002_160348.jpg
 
Denne sandfærdige historie handler om unge personer, som kom til
Sønderjylland i efterkrigstiden. Toft Larsen, som denne historie handler om,
blev født i Nordjylland den 11-03-32 i en lille by ved navn Vrå. Fader
Ferdinan Larsen og Moder? blev skilt i 1933. Da bestod familien af tre børn
uden for ægteskab og 6 fællesbørn.
Moderen besøgte dem en gang tiI jul,men Toft husker hende ikke.
Ved skilsmissen deltes børnene. Tre var ude at tjene, tre skulle bo hos
Faderen og tre hos Moderen. Toft kom til at bo hos Faderen og i 1939
flyttede de tiI Frederikshavn, hvor Faderen ernærede sig som skomager.
Toft husker endnu de tyske soldaters indmarch i byen 9. April 1940.
Børnene kom i skole, men måtte gå hjem igen, for tyskerne ville
bruge skolen til indkvartering af deres soldater. Efter nogen tid kom
børnene til undervisning hos lærerne i lærernes hjem. De tyske soldater
kom senere i barakker, så børnene kunne vende tilbage til skolen. Børnene
hjalp selvfølgelig med oprydning, for soldaterne efterlod halm og megen
anden snavs. Der var ca. 1800 børn på skolen og byen havde i 1940 ca.
12,000 indb..
Man sagde mand og mand imellem, at der var flere tyske soldater end
indbyggere. Der var flyvebaser, kanonstillinger, projektørstillinger og meget
andet, som var spændende for børn.
Toft husker også rationeringsmærker på sukker, smør og kage mm. Den sidste
ting, der var rationering på, var kaffe.
Toft Larsen og lillebror Jul Larsen kom tiI Løjt Kirkeby i 1949. Toft var 17 år
og Jul 15 år. Toft fik arbejde på Barsø hos bonden Kedde Grau.
Toft husker ham som en behagelig mand, selv om pengene også var små her.
Kedde var handicappet af børnelammelse og dinglede rundt som en fuld mand.
Når Kedde hakkede roer, kravlede han hen over rækkerne. Toft syntes,
det var synd for Kedde, men Kedde kendte jo ikke andet. Toft arbejdede på
Barsø et halvt år, men lillebror Jul arbejdede der i 3 år. Det efterfølgende år
kom Toft til at tjene hos Svenne Svennesen i Barsmark. Årslønnen var ca. 1800,- kr.
dog med mulighed for lidt forhandling i årets løb.
Hos Svenne arbejdede Toft i sammenlagt 10 år. Efter det første år blev de lidt
uenige og Toft tog sin cykel og vendte igen næsen mod nord. På turen hjemad
arbejdede han på forskellige gårde og tjente her til livets ophold.
Efter to måneder vendte Toft tilbage til Løjt Kirkeby, men boede nu på Løjt kro.
Han arbejdede nu igen meget hos Svenne i Barsmark.
Signe, som var husholder hos Svenne skulle holde jul i Århus med sin familie.
Signe, som var en god madmor, stegte en stor gås til de to mandfolk, inden
hun rejste. Så de kunne sagtens de to. Men Juleaften blev de inviteret til
spisning hos Ellen og Jep Krag på Jacobsgård. Første juledag varmede de gåsen,
og den smagte herlig, anden juledag var gåsen ok, men fjerde juledag var den
blevet så tør, at den var uspiselig.
To af de husholdere, som Svenne havde, blev gift med hans brødre, men
der kom aldrig nogen kone til Svenne.
Når der var tid, hjalp Toft med at lave kaninbure til krofatter På den måde
kunne han bo lidt billigere på Kroen.
Det var meget moderne at avle angorakaniner efter krigen. Toft betalte 9,-
kr. pr. dag for kost og logi. Der var flere, som boede på Kroen lige som Toft
Der var Bent Pedersen, som senere fik sit eget tømrerværksted i Løjt. Mads
Clausen, som handlede med antik. Der var også nogen, som spiste fast på
kroen. Nævnes kan Fru Lauesen, som var gift med forfatteren Marcus
Lauesen. Datteren Emmalie Lauesen og Heine Bode spiste også fast på
kroen.
I 1955-56 var Toft med til at grave nyt telekabel ned fra centralen i
Nørregade og helt ned til Barsø Landing. Den gamle ledning, som blev
nedgravet i 1920 havde dårlig forbindelse. Den nye forbindelse var
bevilget af Kong Kristian d. 10. Med den var Barsø de første, som fik
telefoner med drejeskive. Toft fortsatte med at grave kabler ned, denne
gang fra Aabenraa tiI Flensborg, det var i 1957.
I 1957 giftede Toft sig med Kristine Nomani. Ægteskabet fik 2 drenge Henning
og Ole. Toft blev udlært som murer og blev herefter formand i et stort
byggefirma, Thomas Lorensen i Aabenraa. De byggede også Hvide Hus.
Da det store firma stoppede, blev han formand på Genner beton. Familien
boede mange år på Bjerggade i Løjt. 
Toft var meget glad for at bo i Løjt og gennem et langt liv elskede han at fiske fra
Barsø Landing.
Toft døde 27. oktober 2020.   
 
 

Introduktion til møllernes historie

af Karen Lildholdt

Romertidens dygtige ingeniører vidste godt, hvad man kunne bruge vandløb til. De byggede fantastiske akvædukter til at lede vand frem til byernes befolkninger i hele det romerske rige og var også mestre for romernes vandmøller, der kunne formale korn til mel og meget andet.

Så avancerede var man endnu ikke herhjemme, hvor vandmøllebyggeri først er påvist af arkæologerne lige omkring 1000-tallet.

Der var flere årsager til det herefter stigende antal vandmøller. Dels var der en generel fremgang i landbruget i Danmark i perioden 1100-1200, blandt andet på grund af indførelsen af forbedrede redskaber til selve dyrkningen, hvor ploven afløste den gammeldags ard. Høsten blev effektiviseret ved indførslen af en ny og mere effektiv segl. Alt dette betød et øget behov for en mere effektiv forarbejdning af kornet, der frem til 1100-tallet blev forarbejdet med den mandskabskrævende håndkværn.

Rundemølle og Lillemølle

Beliggende i Aabenraa len, Rise herred.

Som alle andre møller skulle de betale afgifter til henholdsvis kongen og lensherren, hertugen af Slesvig, der residerede på Gottorp.

Lillemølle blev nedrevet i 1940.

 

Lillemølle llml 02109 stort

I Sønderjyske skatte- og jordebøger fra reformationstiden, udgivet af Rigsarkivet i 1895 og tilgængelig på internettet Læs mere her, hvor du kan man læse om skatterne, der kunne være i form af penge eller i form af levering af korn, æg, kød m.v.

­